Behandlinger / Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk Massage

Fysiurgisk massage er den behandlingsform, man forbinder med traditionel massage. Det er en massageform, hvor man arbejder dybt i både væv og muskulatur. Muskulaturen bliver ved fysiurgisk massage gennemarbejdet, og eventuelle skader kan afhjælpes.

Fysiurgisk massage kan hjælpe Dig med bla.
- Fjerne spændinger
- Smidiggør musklerne
- Slippe af med spændingshovedpine
- Modvirker stress
- Stimulere blodcirkulationen
- Nedbrydning af affaldsstoffer
- Myoser
- Iskias
- Uro i kroppen

Fysiurgisk massage er plejende, afstressende og velvære for kroppen, samt  forebygger mod skader.

Hvad er Fysiurgisk massage?
Der findes rigtig mange former for massagebehandling, men her lidt om fysiurgisk massage. Ordet ”fysiurgi” handler om at afhjælpe de problematikker der måtte opstå i bevægeapparatet. Dvs. knogler, muskler og de led vi bevæger os med. Fysiurgisk massage er en massageform, hvor der arbejdes med bevægeapparatets fysiologi og anatomi. Grebene der bruges i fysiurgisk massage retter sig mod en anatomisk korrekt struktur, hvor man primært arbejder med musklerne, men også ligamenter (ledbånd), sener og massage med stræk for at øge smidigheden, bevare muskelstyrken, afkorte restitutions tiden, smertelindre og øge psykiske velvære. Man kan dermed sige at målet med fysiurgisk massage er at begrænse smerter og gener i bevægeapparatet, for at forebygge de gener der måtte opstå i dette.

Massagens virkninger
Ud fra den allerede eksisterende viden omkring positiv effekt af massage, er der samtidigt med flere videnskabelige metoder, der viser en positiv virkning i kroppens forskellige organsystemer.
I forskningen anvendes forskellige forklaringer for massagens effekt. Nedenfor vil der blive givet enkelte eksempler på de mest anvendte forklaringer. Hvorvidt den ene forklaring er mere rigtigt end den anden, kan være svært at afgøre med den nuværende viden, da tilgangen til de forskellige sammenhænge, virkninger og organsystemer der undersøges og vurderes, er forskellige. Desuden er det meget tænkeligt, at flere virkningsmekanismer gør sig gældende samtidig.

Smertelindring
I tresserne kommer de første teorier der viser at smerteoplevelserne kan reduceres, ved hjælp af påvirkninger fra, kulde, varme, berøring og tryk på huden. Når vi Slår os, vil vi mange gange instinktivt berøre eller puste på stedet. Impulser der kommer fra berøring, kulde og varme bevæger sig hurtigere i nervebanerne end smerteimpulserne. Berøringen vil hæmme smerteimpulserne på rygmarvsniveauet, inden de sendes til hjernen, hvor de opleves og bearbejdes. Ved hjælp af massagen øger vi de impulser der er med til at hæmme de smerteførende nervebaners overførsel til hjernen. Herved dæmpes evt. smerter og indirekte opleves der et større velbehag.

Nervesystemet
Kroppens autonome nervesystem, som styrer mange af kroppens funktioner deles i to sider. Det sympatiske og parasympatiske: Det parasympatiske nervesystem: Her er
fred og ingen fare. Fx er der øget aktivitet i fordøjelsessystemet og forplantningen, restitution og afslapning efter øget aktivitet, sænkning af puls og blodtryk og lavere niveau af stress hormonerne, adrenalin og cortisol. Det sympatiske nervesystem: Her er vi ”klar til kamp”, ved øget hjerte og lunge funktion, øget produktion af adrenalin og cortisol, øget blodgennemstømning i den tværstribede skellet muskulatur. Det tryk der påføres under massagen, har i undersøgelser vist at styrke det parasympatiske nervesystem, da det går ind og påvirker den væsentligste selvstændige nerve n. vagus. Denne nerve har tråde ud til de vitale organer i kroppen.

Hormoner
Massagen kan også øge frigørelsen af forskellige hormoner og signalstoffer i kroppen. Heriblandt serotonin og endofiner. Serotonin har blandt andet indflydelse på vores humør, velbehag, søvn og indlæring.
I behandlingen af depressive patienter anvendes forskellige former for præparater der øger serotonin produktionen i hjernen. På grund af den øgede frigørelse af serotonin ved massage antager man at massagen forbedrer
humøret og øger følelsen af velbehag i kroppen. Endorfiner er kroppens egne morfinlignende stoffer, der produceres ved moderat til hårdt fysisk aktivitet. Da
endorfiner giver en smertereduktion og øget velbehag kan massagens antagende endorfin  frigørelse forklare, effekten på større velbehag og smertereduktion under massage.

Blodtryk og puls
Flere undersøgelser viser, en klar sammenhæng mellem massage og reduceret blodtryk og puls hos såvel raske personer som personer med forhøjet blodtryk. Om massage kan bruges til behandling af forhøjet blodtryk er endnu uklart.

Psykosociale virkninger
En lang række undersøgelser viser at massage inden for det psykosociale felt har en stor og gavnlig effekt. Undersøgelserne peger på at massagen nedsætter en lang række symptomer af stress, depression, vrede, og negativ social adfærd hos mennesker med angst, autisme, spiseforstyrrelser og ADHD.
Massage har derudover også en positiv effekt på bedre udvikling og indlæring.

Lidt om massagens historie.
Massage er en ældgammel kunst der er kommet for at blive. Massagen kan spores tilbage til 2000 år før vor tidsregning, hvor den var en del af de gamle egyptiske, kinesiske, græske, hinduistiske, japanske og romerske kulturer. Her betragtede man massagen, som en del af det medicinske behandlingsspektrum. Den græske læge Hippokrates (ca. 460-370 f.Kr), der anses for at være grundlæggeren af den vestlige verdens lægevidenskab, anbefalede gnidninger på huden mod muskelstivhed. En kombination af medicinske og terapeutiske effekter af massage og andre relaterede teknikker, så som motion, påsmøring af salver og bade, var en del af datidens behandlingsform. Efterhånden som vi i den vestlige verden forlod de traditioner der lå i den græskromerske kultur, formindskedes båndene mellem de to behandlingsformer. Det bevirkede at op gennem middelalderen blev massage en selvstændig del og udførtes nu kun som folkemedicin. Det at massagen blev anskuet fra den vinkel, var en af årsagerne til, at massagen blev endnu mindre anerkendt i det spirende naturvidenskabelige miljø.
I 1800 tallets Sverige prøvede en videnskabsmand ved navn P.H Ling, at genindføre klassisk massage som en del af det medicinske behandlingssystem. Han mødte dog stor modstand, da massage blev brugt på de engelske bordeller. Han drog derfor til Danmark, hvor der var større lydhørhed over for den klassiske massage.
Lings massageprogram bestod af passive øvelser (stræk) og aktive øvelser (træning), og det blev startskuddet til det første institut indenfor denne ”svenske bevægelseskultur” Ling kan tilmed tilskrives en del af æren for grundlæggelse af det som vi i dag kender som ”Forsvarets center for idræt”. Ling rejste igen tilbage til Sverige hvor man nu anerkendte massagen. Terapiformen bredte sig så hurtigt at betegnelserne ”Klassisk massage” og ”Swedish massage” anvendes synonymt i internationalt litteratur. For Danmarks vedkommende, og på baggrund af Lings indsats blev den klassiske massage nu en del af det medicinske miljø. Bispebjerg Hospital oprettede i 1914 en  fysiurgisk afdeling, hvor den  lassiske/fysiurgiske massage var en del af behandlingsformen. Behandlingsformen er dog siden hen atter gledet fra det medicinske forsknings miljø og anses igen som værende ”folkemedicin”, præcis som i middelalderen. 
Karsten Færgemann olsen | CVR: 35930574 | Vorup Boulevard 18, 8940 Randers  | Tlf.: +45 21234062 | info@f-kropsterapi.dk